af Karl Emil Koch
Rum kan fremprovokere visse følelser ligesom menneskelig interaktion gør det. De kan repræsentere for længst svundne tider, forskellige perioder af vores liv og situationer, som vi engang har deltaget i, eller som vi ønsker at tage del i. På den måde fungerer et rum som en beholder for vores følelser og tanker, hvorfra vi kan genkalde dem igen.
Forskelligt fra et objekt, der tydeligt udstråler en brug og mening, er et rum uskarpt og mere åbent for muligheder. Det er derfor ingen overraskelse, at en bestemt genre inden for arkitekturfotografi har skabt en kult på internettet: fotos af liminale rum.
Liminale rum, herunder de såkaldte backrooms, er en type følelsesmæssige rum, der formidler en følelse af nostalgi, fortabthed og usikkerhed. De mangler ofte aktivitet og formål enten fordi de henligger ubrugte, eller fordi de er overgangsrum, hvor der er tilblivelse i stedet for væren. De forbinder sig med den grundlæggende menneskelige tilstand af flygtighed og forestillingen om, at intet varer evigt.
Da liminale rum er generiske, bliver de umulige at lokalisere og overskrider således tid og sted, og opnår en uhyggelig overjordisk følelse.
Overvej en korridor, som ikke er noget i sig selv, men blot fører til vigtigere rum. En korridor får dig til at spekulere på, hvad der vil møde dig i de rum, den fører til. Det er denne usikkerhed, der gør, at korridorer er meget brugte i gyserfilm, hvor de signalerer, at noget skræmmende er ved at ske. Hvem føler sig ikke utilpas ved at se Danny rulle rundt i korridorerne på Overlook Hotel i The Shining?
Desuden er det liminale rum tæt forbundet med tid. Tænk på det tidspunkt tidligt om morgenen, hvor du svæver ind og ud af søvn. Dybt om natten ser det ud til, at der ikke er nogen grænser mellem realiteter, tid, rum og tanker. Alt hvirvler sammen. Når du går ind i det liminale mellemrum af det mørke og det lyse, kan du vakle mellem den grænsefri dimension og verden af form og struktur. Du er ikke sikker på, hvor du er, hvad der er virkeligt, og hvad der er forestillet.
Populariteten af billeder af liminale rum og backrooms opstod oprindeligt, da et meme på 4chan fremsatte ideen om, at hvis man faldt ud af virkeligheden, ville man ende i en labyrint bestående af endeløse bagrum: en eksistens bestående af uendelig bevægelse uden begyndelse eller ende, fanget i en evig proces, der aldrig bliver forløst.
Det liminale rum er et venterum. Du kan lande her af en række årsager. Måske har en bestemt begivenhed eller omstændighed afbrudt det liv, du levede, og nu er alt i luften. Eller måske er der noget, der udspiller sig omkring dig, som vil have en væsentlig indflydelse på dine næste skridt. Alligevel har du ingen kontrol over disse omstændigheder og deres timing. Eller måske er du klar over dine næste skridt, men alligevel fornemmer du på en eller anden måde, at det ikke er tid til at tage dem nu.
Kulten på Reddit af backrooms og liminale rum består af over 170.000 mennesker, der deler tanker og billeder. Gruppen beskriver sig selv med den originale tekst af memet for backrooms:
“Hvis du ikke er forsigtig, og du slipper ud af virkeligheden i de forkerte områder, ender du i baglokalerne, hvor det ikke er andet end stinken af gammelt fugtigt tæppe, galskaben af mono-gult lys, den endeløse baggrundsstøj af fluorescerende lys ved maksimal brummen og cirka seks hundrede millioner kvadratkilometer af tilfældigt segmenterede tomme rum, der skal fanges i. Gud redde dig, hvis du hører noget vandre rundt i nærheden, for det har helt sikkert hørt dig.”
Hvis du ønsker at fare vild i den mystiske verden af baglokaler og liminal rum, så tjek Reddit-siden.