af Karl Emil Koch
Hver sommer opføres en midlertidig teltby i Allinge for at huse foredrag, samtaler og debatter. Et meget beundringsværdigt formål, som tiltrækker mig og tusindvis af andre år for år.
Dog er det på mit tredje Folkemøde gået op for mig, hvor mange private virksomheder, som er til stede i Allinge for at promovere sig selv. Store selskaber som Carlsberg, Novo og Danish Crown samt en håndfuld reklamebureauer er meget synlige i gadebilledet.
Rumlige relationer er udtryk for magt og det har ansporet mig til at kortlægge, hvordan det såkaldte folkemøde er rumligt organiseret. Hvem har de mest eftertragtede lokationer og største scener?
Kortet viser fire kategorier af deltagere på folkemødet: virksomheder og erhvervsorganisationer, fagforeninger, institutioner og til sidst partier og foreninger.
Kortet viser tydeligt, at virksomhederne er stærkt repræsenteret i centrum af folkemødet og langs hovedgaden, hvor de fleste mennesker går. De har generelt de største scener og mest iøjnefaldende grafik. De små foreninger er placeret i yderkanten uden direkte eksponering for publikum.
For eksempel er foreningerne for hjemløse, misbrugere og sexarbejdere alle blevet placeret i den absolutte udkant af folkemødet i den nordlige og sydlige ende.
Allinge havn med dens rivierastemning udgør centrum for folkemødet og har DR og TV2, som fikspunkterne. Hvorfor kunne medierne ikke placeres i udkanten af folkemødet, når de jo kun skal rapportere om andres holdninger, men ikke har nogen selv?
Folkemødet som arkitektur ligger i dag et ubeslutsomt sted mellem at være en midlertidig og dynamisk teltby og et fast forankret talerør for magtens Danmark.
Enten burde man flytte folkemødet rundt år for år og skifte organisationerne ud på skift; udnytte den flygtige type arkitektur. Eller så burde man bygge en slags demokratiets by a la de græske agoraer, der kunne bruges fast hele året til folkelige initiativer og hvor særlige institutioner har en fast plads.
Folkemødet er en god påmindelse om, at arkitektur og magt går hånd i hånd og at analysen af rum er en vigtig form for magtkritik. Min undersøgelse har personligt medført, at dette år bliver mit foreløbigt sidste på Folkemødet.