af Mathias Juul Frost
Man siger, at man bliver til det, man spiser. Det samme gælder måske også for de rum, man indtager.
Indtagelse bliver til fordøjelse
Et udenfor bliver til et indenfor.
Vi bevæger os hovedsageligt i et plan — her hakker vi os stakatoagtigt igennem vores byer, ligesom vi bebor rektangulære rum.
Det moderne byggede miljø er overvældene ortogonalt. Her dominerer hjørner, kanter, standarder og repetition. Overflader er her ligeså hårde som de er flade. Flade stræder bliver til flade gulve og vertikale vægge. Her bevæger vi os lineært igennem korridorer til foret retvinklede arbejdsstationer.
Ligesom vi former vores miljø, former det naturligvis også os.
Den industrielle samlebånds kultur skabte den moderne by.
ANNONCE
CUBIC TREE TRUNK ™
Hos Cubic Tree Trunk ™ mener vi, at tiden er inde til at gentænke træets cirkulære geometri. Vi er fortsat overraskede over, hvor længe den har fået lov at stå uimodsagt.
I erkendelsen af, at tilpasningen til vores omgivelser fortsat udgør en væsentlig udfordring, foreslår vi i stedet at tilpasse omgivelserne til os.
I en verden hvor logistik, standardisering og orthogonal geometri i stigende grad fungerer som styrende principper, fremstår den kvadratiske træ stamme som en naturlig og ganske logisk videreudvikling.
Den reducerer spild, forbedrer logistisk effektivitet og skaber et mere gnidningsfrit forhold mellem natur, menneske og den moderne byggesektor.
Visionen er derfor ganske enkel: at tilbyde verden mere af det, den allerede har og tilsyneladende ønsker.
Traditionelt har vi brugt enorme ressourcer på at efterbehandle og korrigere naturens organiske geometrier. For investorer er fordelen åbenlys — Cubic Trunk Trees ™ effektiviserer ikke blot forarbejdning, transport og lagring, men selve produktionen af råmaterialet.
Godt belært af samfunds strukturen generelt, er processen egentlig ganske ligetil: Træet indrammes fra en tidlig alder i en fast, kvadratisk vækststruktur. Dette sikrer en kontrolleret vækst, uden overraskelser. Ambitionen er at understøtte en selvhomogeniserende kultur — hvor behovet for korrektion forsvinder.
Alle træer gennemgår derfor løbende geometrisk kvalitets kontrol.
Vi kalder det logistisk groning
Der kan fortsat forekomme det, vi teknisk set betegner som fillets, altså små rundinger i kanten af træstammens hjørner. Disse betragtes som midlertidige afvigelser, som gradvist mindskes. For at undgå yderligere organiske afvigelser, udsættes træerne for orthogonal kalibrering (oK™). Vi bestræber os på at træet opnår så skarpe hjørner som muligt, i forlængelse af den succes, hjørnet allerede har haft i byen og i udformingen af størstedelen af moderne byggeri. Tolerancen for afvigelser er imidlertid < 2mm.
I lyset af at arkitekturen i stigende grad forventes at kunne klappes sammen, flyttes, genbruges og samles på ny, får den ortogonale geometri fornyet relevans.
Flatpack-princippet er ikke længere blot en praktisk løsning, eller en efterfølgende hovedpine. Den er et formgivende ideal.
Gotikken fandt sin æstetik i konstruktionen.
Modernismen i funktionen.
Futurismen i bevægelsen.
Vi finder den i logistikken.
Logistikken er blevet æstetikken — arkitekturens primære formgiver.
Hos Cubic Trunk Trees™ ser vi det derfor som vores primære opgave aktivt at understøtte denne arkitektoniske og urbane udvikling. Hvor logistikken allerede former bygninger, byer og byggesystemer, ønsker vi blot at udvide dens potentiale til også at omfatte naturen. Bladene bevares som et symbolsk, brandingsmæssigt naturkomponent af hensyn til genkendelighed og offentlig accept, trods den fraværende logistiske funktion.
Vi ser naturen som den sidste uoptimerede del af værdikæden.
Cubic Trunk Tree™ — En natur man kan regne med.
Den moderne by skabte den moderne krop.
Den moderne krop har desværre allerede ondt i nakke og lemmer som 26-årig —hvilket ofte forstås som en naturlig konsekvens af mangel på yoga, mobilitet og udstræk. Dette behandles idag som et individuelt problem og udliciteres til fysioterapien.
Men måske er dette ikke blot en mangel på yoga, men et planlægningsmæssigt og arkitektonisk efterslæb fra en snart forgangen tid?
Kroppens tilstand er måske i nogen grad et diagnostisk billede på det byggede miljøs status quo. Begge er geometrier i relationel symbiose.
Vi lever ikke blot i byen, i hjemmet, i arkitekturen.
Vi tilpasser os til den.
Et liv blandt hjørner producerer kroppe af hjørner.
Og kroppe af hjørner producerer en psyke af kanter.
Og en psyke af kanter indrammer perceptionen.
Måske er det derfor, vi beskriver mennesker som rigide, skarpe og kantede.
I samlebåndskulturen foregik alting lineært.
Her kunne vi repetere, optimere og standardisere i en ensartet strøm af identiske dele. Den rette vinkel var derfor ikke nødvendigvis et æstetisk valg.
Den er økonomisk, logistisk og rationel.
En produktionsform blev til et verdensbillede.
Og det verdensbillede blev til de rum, vi bebor.
Et indrammet A4
3D printeren og fleraksede robotter er derimod ikke bundet af den lineære produktionslogik. For dem tager en vinkel og en kurve samme tid at skabe.
Dette vil potentielt på sigt skabe en fundamental forskydning i vores måde at tænke på, da det økonomiske rationale bag den rette vinkel langsom vil opløses.
Dette er ikke et argument for, at alting skal være kurvet.
Kun en erkendelse af, hvor dybt vores arkitektur, perception og krop er formet af industrialismens produktionsformer.
Naturligvis er der en chance for, at jeg bare burde dyrke noget mere yoga, og at følelsen af ubevægelighed i krop intet har med arkitekturen og planlægningen at gøre.
I så fald må I se bort fra denne tekst.
Men måske kunne en gåtur gennem byen en dag føles som en times udstrækning.
Det ville da være skønt.
Postlude
Vi har naturligvis altid forsøgt at blødgøre geometrien. Vi er trods alt naturlige.
De københavnske afskårne hjørner, opstod eftersigende for at brandvogne lettere kunne manøvrere gennem byen. I stedet for at ramme kanten, blødgøre det bevægelsen. Her bliver kanten til en flade og fladen bliver til et rum. Vinduet skaber en simpel diagonal forbindelse både inde og for forbipasserende i byrummet.
Fra afgrænsning til overgang.
Historisk finder vi ligende bevægelser i interiøret. Her finder vi stuk og i nogen tilfælde smukke afrundede kanter og hjørner; i stedet for at de mørke kanter suger energien ud af rummet, skabes en kontinuitet og en simpel gradient hvilket fungerer som små mikroskopiske ergonomier for krop og perception.