Alene i landskabet.

En bebyggelse, én settlement.

En urban outpost, indsat bag “fjendens” linjer —

i et område med et andet tilhørsforhold, udlagt til anden brug:

Her naturen.

Med denne er intentionen for den næste allerede lagt.

Strategien er velkendt, afprøvet og global.

Fra urbanisme på tværs af alle sfærer.

Tilstedeværelsen af anomalien normaliseres over tid.

Det fremmede bliver genkendeligt.

Og pludselig indtræder en kollektiv accept

af den nye virkelighed.

Det salami-urbanisme i plan.

Bebyggelserne som fedtkerner:

lukkede og langsomt, trinvist ekspanderende.

Facaden smiler grønt.

Og tryllebinder os i ideen om…

— som facader jo nu engang gør.

Her lå en sjælden situation.

Et sted, hvor arkitekturen ikke skulle indpasses i byen —

men kunne opstå af landskabet.

I stedet vidner silhouetten om en arkitektur,

der jo ligeså godt kunne stå alle mulige andre steder.

Måske facaden ændrer på det?

Der kommer jo også blomsterbede, kan man læse sig til,

en naturlig gestus.

De østrigske saddeltage er da ihverfald et nice touch.

Normaliteten er strategien

Arkitekturen, redskabet.

af Mathias Frost Juul

1. præmie ved Mellem Rums filmkonkurrence 2023

Amager Fælled er fortællingen om natur og byudvikling. Betontårne fyldt med mennesker skyder op fra Københavns største naturområde. Men først skal naturen fjernes. Kan by og natur leve i sameksistens?

Filmen som er optaget over 3 år viser i al sin enkelhed de fænomener, der udgør fælleden. Den sætter skønhed under debat!