Samtidens rum byder på hyperfleksible rum, der kan tilpasses til alles individuelle behov. På mange måder er denne tendens dog hverken ny eller unik – faktisk genfinder vi blot den rumlige opløsning fra den tidlige modernisme.
af Karolina Pajnowska
Vi lever i en tid af utallige muligheder, lynhurtigt livstempo og en konstant stræben efter innovation og forandring. I denne moderne æra er store, åbne rum blevet den ideelle fysiske ramme, hvor alt kan ske. Det fleksible, udefinerede rum afspejler den overflod af optioner vi er vandt til i vores tilværelse – og det gælder både for fritid og arbejde.
De fleste nybyggede boliger i Danmark er indrettet med et stort køkken-alrum som det primære rum i huset. Det er tænkt til at rumme alle moderne hverdagsaktiviteter for både den typiske kernefamilie og det intergenerationelle kollektiv – og alt i mellem.
For dem, der måske ikke har lyst eller økonomi til at dele større bosteder, kan fleksible mikro-boliger være en mulighed. Her ændrer det begrænsede rum konstant sin funktion ved hjælp af flytbare vægge, foldbare rumdelere og multifunktionelle, indbyggede møbler. På den måde får man flere fleksible værelser i ét – dynamiske fysiske rammer, som passer til den moderne, dynamiske livsstil.
Især efter coronapandemien har der været behov for fleksibilitet i arbejdsrummet. Traditionelle kontorer tiltrækker ikke længere medarbejdere, der ønsker et mere varieret og socialt miljø. I konkurrence med hjemmekontoret må de være inspirerende og åbne mødesteder, der styrker relationerne med kollegaer og giver tilpasningsdygtige rammer for samarbejde.
Uanset hvad er feksibilitet nøgleordet, og det nutidige interiør er under pres til at imødekomme brugernes konstant skiftende behov. Vores måde at indrette livet på er usammenligneligt svingende, når man kigger kun få årtier tilbage. Alt kan ændre sig til enhver tid, og alle rum skal kunne rumme alt.
Med vores gradvist mere hybride måde at leve på, sammen med begrænsede ressourcer, opløses både den fysiske og funktionelle grænse i mellem forskellige rum, der ofte skal dobbeltprogrammeres.
Men ideerne om et fleksibelt og foranderligt interiør er på ingen måde nye.
Modernismens befriede rum
Modernismen er ansvarlig for opløsningen af rummet og dets traditionelle rammer. Tidligere var værelser i boliger indrettede til meget specifikke daglige funktioner og stærkt dekorerede med støvsamlende arvestykker.
I begyndelsen af den 20. århundred var rodede, indelukkede og usunde rum ikke længere egnede til de moderne tider. Med sin berømte frase – ‘A house is a machine for living in’ – afviste Le Corbusier og hans samtidige det 19. århundredes forestilling om boliginteriør, der primært skulle afspejle den nyeste borgerlige mode. Frem for alt måtte indretning ikke længere være domænet for kvindelige amatørdekoratører, da det stod i stærk kontrast til alt det lyse, sunde, præcise og rationale, som de nye tider skulle medføre.
Nu skulle rummene være åbne, lyse og programmeres frit. Funktionerne var udskiftelige og bestemt af midlertidige grupperinger af løst møblement efter beboernes ønske.
Pga. modernistiske ideer gældende for både det offentlige og det private rum, blev udemøbler, arbejdsmøbler og loungemøbler mere ensartede. Pludseligt kunne man arbejde i den friske luft i sin have på en behagelig, masseproduceret metalstol med holdbar polstring – noget der få årtier tidligere var næsten utænkeligt.
Den vigtigste ændring var opløsningen af grænsen imellem inde og ude. Store glasoverflader inviterede omgivelserne indenfor og skabte en uforstyrret visuel kontakt med naturen.
Fraværet af distraherende borgerlige genstande indendørs hjalp med at fastholde opmærksomheden på det ydre og nyde de basale glæder som lys, luft og grønt.
Opløsningen af grænser og modernismen i det 21. århundrede
I vores tid er interiør stadig direkte påvirket af de ovenstående ideer. Begreber som åbenhed, fleksibilitet og rumlig kontinuitet har sejret og er blevet yderlige udviklet for at følge med i vores hurtigt skiftende livsstil.
Grænsen mellem inde og ude synes også at blive stadigt mere sløret gennem brugen af såkaldt biofilt design.
Ohalo biophilic learning space, 2017
Biofilt design er den populære tendens til at indsætte planter og træer i interiøret samt brugen af ubehandlede naturmaterialer. Ofte ses biofile greb i store virksomheder for at øge medarbejderes trivsel. Konsekvensen af dette bliver, at den traditionelle forståelse af inde og ude opløses til et sammenhængende grønt leverum.
Teknologiske udviklinger har samtidig fjernet det, som før var med til at definere rum. Apparater som tidligere var stationære er nu mobile og utallige teknologier gør, at rummet konstant kan tilpasses efter vores ønske f.eks. med foldbare rumdelere, LED-belysning og digital klimakontrol.
De gamle modernistiske greb klart ses i nutidens lejligheder. De traditionelle, mindre værelser med deres specifikke funktioner smelter sammen – eller integreres – i de større rum. Dette er særligt tydeligt i tilfældet entréen, som i mange nybyggede lejligheder er fjernet til fordel for en direkte indgang fra opgangen til stuen – eller det multifunktionelle rum. Selv dette rum er ikke længere indrettet på traditionel vis, hvor den obligatoriske sofagruppe plejede at være centrum foran et fjernsyn, og resten af møbleringen skulle tilpasses derfra.
Der er heller ikke behov for et separat køkken, da madlavningens kaos ikke længere skal skjules. Tværtimod kan gæsterne inddrages i processen, der frit flyder ud i alrummet. Som alternativ til det store køkken finder man nu det effektive, kompakte tekøkken, bestående af få standardmoduler, som supplerer vores øgede forbrug af færdigretter og take-away.
Miracle Kitchen of the future, 1959
Uanset hvad, er vi kommet, fuldendt cirkel, tilbage til indbyggede, specialiserede funktioner samt det store, åbne og fleksible rum, der minder om de futuristiske indretningskoncepter der blev skabt næsten et århundrede siden.
Fremtidens uendelige rum
Det virker næsten unødvendigt at vende tilbage til aflukkede rum fra fortiden, hvor daglige rutiner blev styret af specifikke funktioner med passende dekoration. Vi må se, hvad fremtiden bringer, og om vi nogensinde vil forlade det opløste, fleksible rum – eller om hele konceptet af rummet vil have en anden betydning takket være det teknologiske fremskridt.
Det er interessant at reflektere over, hvorvidt den seneste eksplosive udvikling inden for VR- og AR- teknologi vil påvirke vores daglige tilværelse og om vores behov for fysiske arkitektoniske rammer forbliver uforandrede. Apples nyligt annoncerede produkt, Vision Pro, åbner dørene for medier, apps og digitale oplevelser til at flyde frit i det fysiske rum.
Den traditionelle TV-skærm er nu uafhængig af væggen, da skærmen – og faktisk alt, hvad din smartphone indeholder – kan placeres hvor som helst i dine omgivelser og skaleres frit, fra en lille ramme til et fuldskala panorama.
Dette åbner op for muligheden for at transformere dine fysiske omgivelser til uendelige landskaber, der kan bruges som baggrund for meditation eller filmoplevelser. Det rejser spørgsmålet om, hvor relevant indretning, farver og dekoration bliver i lyset af denne teknologiske udvikling.
Er der overhovedet behov for permanent farvesætning i den fysiske verden, når alt alligevel kan ændres med et enkelt fingertryk og vises forskelligt gennem dine nyeste AR-briller?
I denne digitale tidsalder, hvor flere og flere aktiviteter finder sted online, kan det måske tænkes, at alle vores opholdsrum til sidst smelter helt sammen til én neutral enhed. Dog kan det på nuværende tidspunkt være svært at forestille sig en sådan virkelighed.
Allervigtigst, og uanset hvad, skal vi sikre, at den arkitektur og indretning vi skaber i dag ikke kun imødekommer nutidens skiftende behov, men også let kan tilpasses fremtidige udfordringer. Mulighederne synes uendelige, og kun tiden vil afsløre, hvilke ukendte horisonter der venter os.